Til Genis administratorer.
Jeg skriver til jer i forhåbning, ja med forventning om, at I vil og kan medvirke til at forbedre Geniprogrammets struktur, så det bliver mere pålideligt, både hvad der angår oplysninger og indhold i de enkelte profiler og til de relationer, der angives i mellem de forskellige familiemedlemmer.
Jeg har arbejdet med programmet ret intenst i ca. 1½ år og har gjort mig nogle tanker om forbedringer, som jeg hermed vil bringe videre, i øvrigt også af egen interesse. Jeg har opdaget en række fejl i de oplysninger, jeg får i profiler, og jeg er ganske nervøs for at også mine og andres oplysninger i egen slægt med tiden vil kunne blive forvansket af ukyndige og lemfældige ”slægtsforskere”.
I begyndelsen, jeg arbejdede med programmet, havde jeg megen tiltro til, at fejl og uklarheder ville blive løst af andre, fordi programmet giver så gode muligheder for at rette fejl og tilføre andre oplysninger. På det seneste er min tiltro hertil blevet væsentlig formindsket, og jeg bringer senere feksempler på, hvordan enkelte profiler er blevet forvansket og blandet sammen med andre profiler i et miskmask, og selv om der er (vel fordi der er) 80 til 100 administratorer på en profil, har indholdet i den været absurd. Man slås om detaljer, men helt grundlæggende fejl magter man ikke at rette.
Jeg kan indledningsvis fortælle, at jeg mener, at Geniprogrammet er et særdeles fint program. Det er interessant at arbejde med, fordi man så let kan få adgang til at tilføje de oplysninger, man har, og man har mulighed for at rette fejl, og jeg er specielt glad for adgangen til at komme i kontakt med andre, der arbejder med de samme problemer og samarbejde og inspirere hinanden til at forbedre profilers oplysninger og familierelationer. Man kan korrigere oplysninger i små portioner. Man kan flette sin familietavle til andre tavler. Desuden værdsætter jeg dannelsen af et stort familie træ, hvor man kan gå på opdagelse med forbindelser til helt andre træer.
Men de nævnte (og andre fordele) er også medvirkende til, at der indføres fejl både i profiler og familierelationer. En række personer, der ikke er særlig kyndige i slægtsforskning har let adgang til bringe lemfældige og ukritiske tilføjelser, f.eks. hentet et andet sted på Internettet i øvrigt uden at have det kendskab til slægten, der er nødvendig for at kunne vurdere oplysningernes relevans og pålidelighed.. Alt for mange oplysninger bringes ind fra andenhånds (eller 7- hånds) kilder. Der er utrolig sjældent kildehenvisninger til de basale oplysninger.
Jeg mener, at det også er OK at mindre slægtskyndige personer bruger Geniprogrammet. Mine tanker går i retning af, hvordan kan man forbedre Geniprogrammets struktur, så der bliver færre fejl.
Jeg g har delt problemerne og forslagene op i to dele, selv jeg er klar over, at de hænger grundlæggende sammen.
- Hvordan kan oplysningerne i de enkelte profiler blive mere pålidelige.
- Hvordan lave programmet, så fletninger af slægtstavler bliver mindre fejlbehæftede.
Vedrørende 1.
Jeg deler den op i a) grundlæggende oplysninger. b) familierelationer. c) omtaler.
a) Her er hovedproblemet, at der enormt sjældent er dokumentation og kildehenvisninger til oplysningerne. Det er en fundamental mangel. Her kunne programmet være langt mere aktivt medvirkende til, at der bliver tilført sådanne oplysninger.
Mit forslag et, at der til hver rubrik med basisoplysninger knyttes et felt, hvor man kan skrive en kode (et tal eller et bogstav). Straks når denne kode markeres popper et vindue op, hvortil der kan skrives dokumentation og kildehenvisninger i tilknytning til den pågældende kode. Dette vindue må gerne indeholde tidligere angivne kilder, så man let kan henvise hertil og evt. blot angive yderligere detaljer om placeringen. Læser en anden person oplysningerne i profilen, kan vedkommende straks ved kodeangivelsen se, at her er der angivet en dokumentation.
Man kan yderligere forbedre disse henvisninger med en rubrik med en talkode, f.eks. fra 1-3, der angiver kildens pålidelighed. 3. gives for en henvisning til en primær historisk kilde (f.eks en kirkebog, en folketælling, samtidige notater, skiftebreve etc. Jeg mener også, at en henvisning til arkivarer og professionelle historikers notater kan medregnes hertil.) Det betyder ikke, at disse kilder er ufejlbarlige. De må stadig studeres kritisk. Jeg har fundet fejl i samtlige nævnte typer af kilder. 2. gives til henvisninger til sekundære kilder, f.eks. fra andre slægtssider. 1. angiver at oplysningerne er baseret på mere eller mindre kvalificerede antagelser. Jeg mener, at det er fint at medtage antagelser, blot man gør opmærksom herpå. Men alt for mange gange fremgår det ikke, at oplysninger stammer herfra, eller det sker meget ofte at forbeholdet forsvinder og oplysningen bliver til en kendsgerning ved første eller andet citat af sådanne oplysninger.
Kommentarer til angivelsen af de grundlæggende oplysninger.
Det angivne identitetsnavn for en profil er særdeles vigtig og bør gives med omhu, bl.a. for at det bliver tydeligt hvilken person profilen drejer sig om. Men problemstillingen er så kompliceret, at jeg foretrækker at diskutere den i forbindelse med fletningsproblemer.
Det er irriterende, at man absolut aktivt skal markere, at ens tipoldemor ikke er levende og ikke har en e-mail adresse.
Det var en enorm forbedring, at det er blevet muligt at angive fødsels-døds- og begavelsesdatoer på flere måder. Disse data er vigtige for at identificere en person. Tidlige har man tænkt at cirkaværdien var for præcis i forhold til ens kendskab til en dato, og man har så ikke skrevet nogen dato, men det er alligevel sådan, at har man arbejdet grundigt med en person med relationer, kan man stort set altid angive en fødselsdato +/- 10 år. Og det er meget bedre en ingenting. Ansvarlige for profiler burde blive opfordret til at genoverveje deres angivelser og benytte dette.
I øvrigt burde datoer kunne skrives i rubrikker med m, d ,år (så man slipper med fejl med manglende skråstreger)
Og så mangler de basale oplysninger, om hvor en person har levet (i længere tid). Ofte kender man sådanne oplysninger, men der findes ikke én eller flere rubrikker, hvor disse kan skrives. Man er ikke sikker på fødsels-eller dødsstedet, og så skriver man ikke noget. Stedangivelser vil ofte kunne medvirke fundamentalt til at afgøre for en læser om vedkommendes slægt har nogen forbindelse til den pågældende person.
Programmet foreslår ofte datoer, når man er begyndt at angive en sådan. Men dette gøres fuldstændig uintelligent ud fra datoer, der har været anvendt til helt andre personer. Programmet burde i stedet bruge, at der er sammenhæng mellem tidspunkter for fødsel og dåb, død og begravelse. Programmet har åbenbart heller ingen hukommelse for tidligere angivelser, når det gælder familierelationer.
Når man tilføjer familie har Geniprogrammet en ofte fremkommende vane med helt umotiveret at angive first name, second name i de tomme rubrikker. Dette ville være OK hvis det ingen konsekvenser fik. Men hvis man ikke er opmærksom herpå og glemmer at fjerne disse, som i øvrigt står med svag skrift, så indfører man ved at gemme tilførselen af familie en række profilnavne, som man så må kæmpe måske mere en halv time med at fjerne. Det er et helt alment problem. Man kan se, at der finder tusinder af sådanne ”profiler” i Geni.
Jeg har undret mig over at profiler uden indhold, der blot hedder first name, second name ikke blot bliver fjernet af programmet. En sådan løsning ville også gøre der lettere at fjerne helt fejlagtige profiler. Man kunne blot fjerne indholdet i en profil og give det navnet first name, second name.
Jeg har flere gange haft det problem, efter at jeg har fjernet en forkert profil fra min slægt, at så fletter en anden person den hjemløse profil, jeg har fjernet, på min slægt igen., også selv om jeg har argumenteret grundigt for fejlen i profilens omtale. Denne fejl kan skyldes letfærdige fletninger, men har også rod i Genis flette procedurer, hvilket jeg vender tilbage til.
Jeg har også haft problemer med familierelationer. F. eks indfører jeg en far til en person uden samtidigt at indføre navnet på en mor, så indfører programmet en mor, der hedder no name. Indfører man så senere moderens navn, ja så får faderen to hustruer. Forsøger man så at løse problemet ved at fjerne ægteskabet mellem faderen og no name går det da helt galt, for så fjerner man samtidig faderen fra slægten. Og så må man kæmpe (vel ca. en halv time) med at samle stumperne igen. Dette må kunne laves fiksere, så programmet ikke af sig selv indfører ”profilnavne”
Omtaledelen indeholder ofte(re) oplysninger med angivelse af kilde. Da de fleste sjældent arbejder med primære historiske kilder, er det ofte sekundære kilder, der nævnes, hvis der overhovedet nævnes nogen. Sådanne kilder er da bedre en ingenting, men går man dem efter, lander de oftest i ingenting. Mange slægtsforskere arbejder seriøst og ser man deres slægtssider igennem kan man finde mange brugbare oplysninger. Det er så op til en selv at vurdere hvor pålidelige de er. Men jeg har stort set ikke læst en privat slægtsside på internetet, hvor jeg ikke har fundet fejl. Jeg forestiller mig da heller ikke, at jeg undgår at lave nogen, selv om jeg arbejder omhyggeligt på at undgå dem.
Inden for en dag vil jeg påtage mig at finde over 100 fejl på fremmede slægtssider, der vedrører min slægt. Jeg har skrevet og påvist fejlene til nogle af forfatterne til siderne med fejl, men det er uoverkommeligt at gøre det til alle. Jeg fristes mest til at bruge tid på det, når fejlene findes i kilder, som mange opfatter som troværdige. Jeg har således f.eks. skrevet til Munthe Selskabet, som jeg har ofte har set angivet som kilde til fejl i mange slægtssider. Den kilde virker åbenbart troværdig selv, om jeg har set den citeret på en lille halv snes slægtssider i tilfælde, hvor blot det at kunne læse indenad ville være tilstrækkeligt til at opfatte fejlen.
Jeg krummer tæer, når jeg ser fejlagtige oplysninger i Geni bliver citeret på andre slægtssider, og så har jeg flere gange taget mig sammen til at påpege fejlene.
Det er et vældigt aktiv for geniprogrammet, at man ofte (desværre kun delvis) kan følge en profils udvikling. Man kan se de senere tilføjelser og rettelser og hvem der har tilført dem. Dette kan anvendes til at komme i dialog med vedkommende og muligvis blive klogere vedrørende oplysningerne i profilen.
Men oplysningerne om udviklingen kan også danne grundlag for en analyse af i hvilke tilfælde, der er store muligheder for at mennesker laver fejl og hvor Geniprogrammet kan blive forbedret så disse fejl undgås. Flere af mine forslag stammer herfra.
Men man kan i langt fra alle tilfælde følge historien. Ved fletninger indføres ofte en række historieløse tilføjelser. Kan man ikke forbedre fletninger, så mere profilhistorie medfølger?
Inden jeg går i gang med at betragte fletninger, vil jeg rette en kraftig klage mod Geniprogrammets algoritme for udvalg af mulige emner for fletning. Den er afsindig dårlig. Man bliver udsat for helt vanvittige forslag. F.eks. forslag om fletning af profiler født fra midten af det 19’dende århundrede og ens tipoldemor, og profiler hvor der ikke er én eneste fælles familierelation. Hvis man foreslår en fletning kan man få at vide som en advarsel, at der mindst er 80 år mellem fødselstidspunktet. Og så spørger man sig selv: Hvorfor kan programmet så være så tåbelig at foreslå en sådan fletning. Der ligger da enorm megen viden gemt i profilerne, som programmet godt må kunne håndtere, men som slet ikke bliver udnyttet. Jeg har vel i visse tilfælde undersøgt 400-500 fletningsforslag i streg uden et eneste heldigt udfald. Den slags sløver og kan vel også være medvirkende til sjuskede fletninger.
Vedrørende 2.
Fletninger af profiler er Geniprogrammets akilleshæl. Det er her de store fejl laves. Jeg har oplevet flere tilfælde og jeg kan nævne nogen af dem. I et særligt grelt tilfælde var en persons profil dannet ud fra 3 personers profiler, som mere end 80 administratorer skændtes om i detaljer, men de var ude af stand til at påpege eller gøre noget ved de fundamentale fejl, bl. a. fordi deres slægtsstudier var for overfladiske. Profilen var vist startet seriøst men var blevet et miskmask ved tilføjelser og fletninger uden tilstrækkelig nøjagtig kendskab til oplysninger fra primære historiske kilder. Desuden er Geniprogrammet ikke konstrueret godt nok til at 80 personer kan komme ud en sådan mix uden speciel hjælp. Valget af kuratorer kan være tilfældig og deres indsigt vedrørende profilen kan være langt fra optimalt.
Jeg forudser at problemerne bliver langt større efterhånden, hvor der bliver anvendt store slægtsdatabaser som f.eks. MyHeritage til at finde frem til slægtninge. Af kommercielle grunde får man ved søgning af sammenfald af profiler kun en begrænset mængde viden uden at betale for det. Og ganske mange fristes til at flette profiler sammen på et alt for spinkelt grundlag. Problemet bliver også større, når udlændinge og fremmede for vort lands kultur og geografi blander sig i fletningerne. I ovennævnte eksempel havde jeg meget svært ved at få vel ca. 50 nordmænd til at falde til ro ved at henvise til en lang række oplysninger fra primære historiske kilder vedrørende levested og familieforhold for én af personerne.. Det var først da jeg påpegede, at der var 5-10 dagsrejser på den tids kun delvis fundamenterede veje mellem den person, de hævdede var identisk med den person, jeg betragtede, at de accepterede en adskillelse.
Jeg har flere eksempler, men den slags grelle tilfælde oplever man nok kun, når nogen ser en mulighed for at komme i slægt med berømte personer. Jeg kan da nævne, at ved den nævnte konstruktion var min kone kommet i slægt med en berømt norsk præsteslægt, og hun fik et stamtræ i lige linie 131 generationer tilbage til Adam og Eva indeholdende snesevis af konger i Europa og Mellemøsten, mange romerske kejsere, ja endog græske guder. Et sådan stamtræ siger jo også noget om det vældige fusk, der forekommer i Geni’s regi.
Hvis fletningerne mere generelt skal være vellykkede kræver det, at de personlige oplysninger skal fremstå så fyldestgørende som muligt og familierelationerne skal komme tydeligt frem. Begge dele må fremstå så at også mere ukyndige slægtsforskere kan flette ret sikkert. Vi undgår jo ikke at mere lemfældige slægtsforskere fletter og man må konstruere Geniprogrammet, så det bliver så funktionelt at dette også sædvanligvis går godt.
Jeg vil indledningsvis henvise til mine forslag om øget dokumentation, hvilket måske også kan fokusere mere på at anvende primære kilder for oplysninger og desuden henvise til forslaget om tilføjelse af personers bopæl i dele af deres liv. Det sidste behøver ikke nødvendigvis at være en præcis angivelse. En grovere angivelse vil ofte være tilstrækkelig til, at man kan afvise sammenfald.
Men nu til en profils identitetsgivende navn.
Den måde navngivning foregår på nu i Geni er fuldstændig utilstrækkelig og misvisende. Navnet med fornavn, mellemnavn og efternavn er et helt nutidigt fænomen, og det er det så ikke engang. Denne skelnen har ingen praktisk funktion her i Geni.. Og den har givet anledning til langt de fleste ændringer (og skænderier om navn) der er foretaget i mange profiler. Der er et fuldstændigt spild af tid. Der er naturligvis nogle nutidige navne, hvor denne inddeling kan være relevant, men hvorfor dog forsøge at bruge det for århundreder, hvor disse begreber var ukendte. Ikke engang i nutidige navne kan andre end personen selv altid afgøre, om hvad der er mellemnavn og hvad der er efternavn. Jeg kan nævne et eksempel. Min ældste søn trak lod med sin kone om hvilket af deres to efternavne, der skulle være deres efternavn. Min søns efternavn tabte og det må jeg selv som far finde mig i. Det er helt forkert, når Geniprogrammet som standard kun medtager for-og efternavn i profilnavnet. En del af identiteten går tabt.
Både mellemnavn, efternavn og øvrige navne skal selvfølgelig indgå i det identitetsgivende navn. Ofte har man yderligere tilført navne for at tydeliggøre hvilken person, det drejer sig om. Dette gælder nødvendigvis specielt ved fletninger, hvor vi må forsøge at undgå, at slægt historiske tumper begår fejl.
Men først lidt navnehistorie.
Det var først i 1800 tallet, at et barns fulde navn blev indført i kirkebøgerne. Før da gætter vi på, at en søns efternavn var faderens fornavn efterfulgt af sen, (oprindelig søn, men det tillader vi at rette til sen.) En datter fik faderens fornavn efterfulgt af sdatter. Konen skiftede ikke navn ved giftermålet. Og det var en ganske god regel set med slægtsforsker øjne. (Slægtsforskning blev først rigtig svær, da konen begyndte at ændre navn efter manden. Det kunne måske gå godt ved første giftermål, fordi dette normalt blev indstiftet i konens hjemsogn. Men hvis ægtemanden dør eller skifter navn forsvinder hun af syne. Så skal der held til at finde hende igen.
Min kone nægter at lade sig kalde ved sit pigenavn (i Geni). Det har hun ikke gjort i 50 år, så det må jeg naturligvis acceptere. Tilsvarende gælder for andre kvinder i de sidste par generationer. Men jeg mener, at pigenavnet skal medtages, gerne i en parentes efter det anvendte efternavn.
Men der er mange andre problemer ved navngivningen
Der er f.eks. navnets stavemåde. Mange navne i den ældste del af slægten blev skrevet før det danske sprog var fastlagt og et navns stavemåde er ændret siden. Jeg mener ikke, at et navn er bestemt (alene) ud fra dets stavemåde. Mætte. Mæt og Mette er det samme navn. Når vi nu kalder en person Søren, der mens han levede fik sit navn stavet Søffren, Søfren eller Søwren, mener jeg at det er Ok . Det er også OK at kalde en person Søren Fris. når navnet blev stavet Søffren Friiss Her betyder det noget, at det gamle navn er fuldstændig udgået. Derimod synes jeg, at det er helt unødvendigt at ændre stavemåden for f.eks. Christen til Kristen. Begge stavemåder anvendes nutidigt. Det sidste har jeg i øvrigt set mange skænderier om. Den kendte historiker J. Kinck, ændrede systematisk stavemåden af de gamle navne i sin bog Ribe bys historie til den nye stavemåde, man indførte i sidste halvdel af 1800-tallet. Og bl. a. dette får folk til at rette i (og skændes om) navngivningen. Han hed altså Kristen. Og det skriver man uden viden om, at ingen i 1600-tallet stavede navnet således. Jeg citerer selv J. Kinck ved at brug hans moderniserede stavemåder, men jeg har det lidt dårligt med det. Jeg ved, hvad det fører med sig. Ekstra slemt bliver det, når han kalder en gammel kending Christiern Nielsen (Borgmester i Varde) Kristen Nielsen. Han bliver ukendelig.
En del af stavemåden må blive fastlagt ved en tradition, og der kan ikke altid gives faste regler. Og jeg opdager jo også, at jeg ikke er konsekvent. Jeg retter f.eks. ikke Beate til Birte selv om Beate ikke bruges mere.
I store dele af slægten har et barns opkald efter slægtninge ligget i ganske faste rammer. Og her er det navnet og ikke stavemåden, der gælder. Dette kan man specielt iagttage ved navngivningen i sidste halvdel af 1800-tallet. I visse tilfælde kan jeg endog sætte årstal på. Min farmor blev i kirkebogen ved dåben kaldt Mette Marie Katrine Halskov og hendes mor Nikoline Jensen. 5 år tidligere blev hendes storesøster kaldt Mætte Marie Cathrine Halskou og Moderen Nicoline Jensdatter. Men de personer, de var opkaldt efter, fik deres navn stavet Mætte og Cathrine. Min pointe er, at et navn ikke er bestemt ud fra stavemåden.
Vedrørende opkald var det helt almindeligt at døde et barn, blev det næste barn af samme køn opkaldt med samme navn. Og det forvirrer personer, der fletter profiler. Man ser, at to profiler hedder det samme og de har samme familierelationer. Man overser måske, at fødselsdato er lidt forskellig, man fletter og har måske derved udslettet den ene person i Geni og måske angivet forkerte data på den anden. Mit forslag er, at man, når man indfører to sådanne personers profiler, systematisk bruger tilføjelsen d. æ. og d. y.
Det sker også at to børn med samme forældre får det samme navn, bliver voksne og stifter familie, hvilket også bringer forvirring. Jeg foreslår samme fremgangsmåde. Dette opkald fremkommer, når to slægtninge med samme navn begge skal opkaldes. Samtiden har man så måske også heftet et navn til barnet knyttet til hver sit ophav for opkald.
Men der er langt flere tilfælde, hvor navne forvirrer. Børn i andet ægteskab kan evt også få første ægtemands familienavn, og så får han også fejlagtig tillagt faderskabet. Mange tror automatisk at en familienavn følger faderen og så opdigter man fædre med dette slægtsnavn.
En række hustruer fik f.eks i 1600-tallet deres mand fornavn efterfulgt af et s. F.eks Anne Peders. Man kender ofte ikke hendes pigenavn. Hun vedblev blot at blive kaldt Peders i sit andet ægteskab, og dette er der mange slægtsforskere, der slet ikke har fattet. Hun bliver rask væk kaldt Pedersdatter (en af de hyppigste fejl, jeg kender) og hendes profil bliver måske fejlagtig flettet med én der hed Pedersdatter.
Jeg kender sogne, hvor 5 personer samtidigt hed Christen Christensen eller andre ens navne, og flere af dem har måske fået børn samtidigt. Her må vi ved vores navngivning lytte til de navne, samtiden har brugt til at adskille dem. Man har f.eks. tilføjet den by, manden kom fra, den gård han fæster eller ejer. Der er mange andre eks. og hvis det er nødvendigt for at undgå forviklinger, mener jeg at det er OK at tilføje et navn. Lad mig tage et par eksempler. I den profil jeg tidligere har nævnt, hvor en kvindes profil forkert flettes sammen med to andre, har jeg tilføjet (fra Ribe), med det håb at nordmændene vil ophøre med flette deres profil fra Vammen i Midtjylland med kvindens fra Ribe. Et andet eks. Jeg tilførte en profil med samme navn som en kendt biskop fra Ribe med tydelig angivelse af min kilde og oplysningen, at han var opkaldt efter biskoppen. Ikke desto mindre fik jeg flere henvendelser om, at jeg da vist havde begået fejl. Så jeg har her ment det nødvendigt at tilføje (Ikke biskoppen) til navnet.
Det generer mig frygteligt, når personer i MyHeritage ændrer kvinders navne, så de også, hvis de levede for flere hundrede år siden, får tildelt mandens efternavn. De får her et navn, som de aldrig er blevet kaldt. De gør det vel fordi programmet lægger op til det, men det er da åndssvagt at bringe et sådant navneskift ind i systemet. Skal de gamle koners navne så også ændres igen, når de evt. får 1 eller 2 nye ægtemænd. Det viser også en totalt manglende slægtskundskab. Jeg kan se tendenser til at denne skik også indføres i Geni. Forsøg dog at forhindre det.
Navne må også bygge på historien og dens traditioner.
Jeg kunne fortsætte længe endnu med problemer i at angive et identitetsbærende navn. Min pointe skal være, at når personer skal vurdere om to navne skal flettes, skal det mest fyldestgørende navn angives for hver af de to profiler.
I øvrigt er det et helt centralt ønske at det bliver mulig med en enkelt tast at vende tilbage til de oprindelige profiler, hvis man opdager at man har flettet forkert. Har man ikke været omhyggelig nok, opdager man måske først, når man bearbejder resultatet af en fletning, at den er helt gal. Man må så bruge op til en time på at rette tilbage.
I øvrigt skulle Geniprogrammet ikke automatisk indføre dubletter af mange profiler, hvis blot en af dem er stavet lidt anderledes. Programmet kunne i sådanne tilfælde spørge, om hvad man vil have bevaret. Den nuværende procedure kan bevirke, at der må bruges lang tid at rette fejl.
Nogle af problemerne ved en profils navn kunne måske formindskes, hvis Geni hjalp brugerne ved at angive forslag til en god navneskik. Sagen er for kompliceret til at fordre faste regler. Men min pointe er at Geni må forbedre skema for navngivning.
Dette må være mere end rigeligt for nu, selv om jeg ikke fik medtaget alle mine resultater fra fejlanalyser og eks. på grelle fejl.
Med venlig hilsen Niels Jørgen Vestergaard.